Velkommen til Bjødstrup
På kanten af Nationalpark Mols Bjerge ligger vores landsby Bjødstrup. I Bjødstrup kan vi slet ikke lade være! Derfor bærer Bjødstrup præg af beboernes skabertrang, arbejdsomhed og glæde ved fællesskabet. Bjødstrup er en sammensat landsby med lige dele nytilflyttere og veteraner, og det er ikke uden grund, at vi kalder Bjødstrup vores hjem. Her på siden finder du vigtig viden og ligegyldig info om arrangementer, beboerne og foreningslivet. Velkommen til!
Fastelavnsfest
Kære alle beboere i Bjødstrup
Igen i år inviterer Bjødstrup Grundejer- og beboerforening til Fastelavnsfest – som vanligt på Kladderhøjvej ved Annette og Thomas - søndag den 23. Februar 2020 kl 14.00
Der vil være en "børne-" – og en "voksen-" tønde med tilhørende kølle
Dresscode: udklædt eller casual
Det er ganske gratis at deltage. Foreningen sørger for kaffe og tevand. Øl og sodavand kan købes. I er velkomne til at medbringe fastelavnsboller eller andet bagværk
Vi glæder os til at byde jer velkomne til en dejlig eftermiddag
Med venlig hilsen
BJØDSTRUP GRUNDEJER- OG BEBOERFORENING
Flemming Gerhardt-Pedersen, formand
Gl. Hovedvej 3
DK-8410 Rønde
Tel: +45 86373311