Velkommen til Bjødstrup


På kanten af Nationalpark Mols Bjerge ligger vores landsby Bjødstrup. I Bjødstrup kan vi slet ikke lade være! Derfor bærer Bjødstrup præg af beboernes skabertrang, arbejdsomhed og glæde ved fællesskabet. Bjødstrup er en sammensat landsby med lige dele nytilflyttere og veteraner, og det er ikke uden grund, at vi kalder Bjødstrup vores hjem. Her på siden finder du vigtig viden og ligegyldig info om arrangementer, beboerne og foreningslivet. Velkommen til!


 

View fra byen mod Aarhusbugten
Foto: Lone Stokholm
Solnedgang
Foto: Lone Stokholm
Mark syd for Bjødstrup
Foto: Lone Stokholm

Julearrangement i Bjødstrup

Bjødstrup Grundejer- og beboerforening inviterer hermed til det årlige juletræsarrangement søndag den 3. december 2017.
Vi mødes ved Busboblen ud for Gl. Hovedvej nr. 11 kl. 13, og derfra går vi (nogle kan måske blive kørt) til Annette og Thomas på Kladderhøjvej, hvor vi i skoven finder årets juletræ.
Derefter går vi op i mødelokalet, hvor vi serverer varm

gløgg og æbleskiver. Her vil Julemanden også komme
på besøg med en lille pose til børn og barnlige sjæle.

Inden vi går tilbage til Bjødstrup for at sætte juletræet op, vil vores web-design gruppe fortælle om udviklingen af vores nye hjemmeside og vil også meget
gerne have inputs til, hvad der skal være af oplysninger på den. Så ligger du inde med en god idé, så bring den til torvs til gruppen.
Derefter går vi tilbage til busboblen, hvor træet sættes op – og vi synger nok også en salme, når lyset tændes i træet.

Med venlig hilsen

BJØDSTRUP GRUNDEJER- OG BEBOERFORENING